NU HELT PÅ TOPPEN AF EUROPA !
Fra isbjørnenes og slædehundenes Svalbard er vi nu kommet til HONNINGSVÅG. Det er den allernordligste kommune i Europa. Den ligger på øen Magerøy, hvor bl.a. Nordkap ligger. For at få lidt begreb om, hvor stedet ligger i forhold til andre kendte steder, kan jeg fortælle, at byen ligger på bredde med Ilulissat ( Jakobshavn ) i Diskobugten i Vestgrønland. Og den deler længdegrad med bl.a. Bucharest i Rumænien og Istanbul i Tyrkiet. Man regner ikke med, at den ligger så langt mod øst. Men det gør det altså, indtil nogen måske flytter den :-)
Honningsvåg er en lille fiskerby med ca. 2.700 indbyggere. Men de får ikke lov til at have det hele i fred og ro for sig selv. Omkring 200.000 turister kommer til byen og øen hvert år. På selve Nordkap er det markeret, at den svensk-norske konge Oscar II var der i 1873, og Tysklands kejser Wilhelm II kom på visit i 1891. Vi var der selv i starten af juni 1992. Dengang skulle vi sejle over til øen fra fastlandet. Nu er der en tunnel. Men vi er jo denne gang kommet fra søsiden. Vort mægtige skib kunne dog ikke gå helt ind i havnen, så vi måtte fragtes frem og tilbage i skibets redningsbåde. Det har vi prøvet før i Stillehavet. Det er ret hyggeligt, selv om det naturligt nok tager ekstra tid.
Vi nød det flotte vejr - dog ikke med at tage til Nordkap. Der var alle de andre tusinder fra skibet - og vi havde som sagt gæstet pynten før. Vi tog i stedet på en tre timers busudflugt på øen - flot vist rundt af en meget kyndig italiensk mandlig guide, der havde slået sig ned på disse kanter. Det er virkelig guf for øjet at se på de flotte landskaber. Hver gang man drejer rundt om et hjørne, er der nye perspektiver. Også ud over det flotte Ishav ( eller Polarhavet, som det også hedder ). Vi gjorde holdt i et par små, maleriske landsbyer på kysten - Sarnes og Kamøyvær. Og vi mødte sandelig også 9 meget venlige og nysgerrige rensdyr. Vi fik fortalt, at øen ofte er lukket af sne om vinteren. Så kører en kommunal sneplov rundt et par gange om ugen. Folk følger efter både ud og hjem, efter at de har gjort deres indkøb i Honningsvåg, hvor man kan få næsten alt, hvad det nordnorske hjerte kan begære.
Et par ord om Nordkap - eller Nordkapp, som nordmændene staver det. Det er i folks bevidsthed det allernordligste punkt i fastlands-Europa. Det er rent faktisk ikke rigtigt. Lidt vest for Nordkap-klippen ligger et punkt, der er 1.500 meter nordligere. Men det er altså lykkedes trolden i Nordkap-klippen at sælge sit flotte bo som det nordligste punkt. Og det sker der vel i grunden ingen skade ved! Klippen er i hvert fald flot. I 1992 kom vi der den allerførste dag, hvor stedet var åbent det år. Vi var der ved midnatstide og spiste midnats-middag på restauranten. Det eneste problem var, at vi hele tiden måtte slås med tjeneren. Han ville nemlig trække de tykke gardiner for vinduerne. Det ville vi ved gud ikke. Vi ville nyde vor mad i midnatssolens skær. Og sådan blev det!! Og da vi kom ud til vor bil ved 2-tiden ( om natten altså ), sad der et jazzorkester fra Vejle bag ved dets bus og spillede herlig klassisk jazz! Vi vidste, at så heldige kunne vi ikke være denne gang, så vi tog i stedet på vor fotosafari som beskrevet !
Inde i Honningsvåg vovede vi os ind på det lokale museum, fordi vi havde hørt om dets udstilling om området under 2. verdenskrig. Det var bl.a. her, at tyskerne på deres tilbagetog i 1944 fra Nordkalotten brugte den brændte jords taktik. Befolkningen blev i hast tvangsdeporteret - de fleste til Tromsø. Og så blev alle bygninger systematisk jævnet med jorden. Det var der en lille fin udstilling om. De tyske gæster på museet var lidt ekstra tavse :-(
Efter nogen higen og søgen lykkedes det os også at finde et hyggeligt vandhul. "Corner" hed det. Og her fik et par dejlige polarøl med navnet Mack hurtigt ben at gå på!
Her er et billede fra vor udflugt:
Honningsvåg er en lille fiskerby med ca. 2.700 indbyggere. Men de får ikke lov til at have det hele i fred og ro for sig selv. Omkring 200.000 turister kommer til byen og øen hvert år. På selve Nordkap er det markeret, at den svensk-norske konge Oscar II var der i 1873, og Tysklands kejser Wilhelm II kom på visit i 1891. Vi var der selv i starten af juni 1992. Dengang skulle vi sejle over til øen fra fastlandet. Nu er der en tunnel. Men vi er jo denne gang kommet fra søsiden. Vort mægtige skib kunne dog ikke gå helt ind i havnen, så vi måtte fragtes frem og tilbage i skibets redningsbåde. Det har vi prøvet før i Stillehavet. Det er ret hyggeligt, selv om det naturligt nok tager ekstra tid.
Vi nød det flotte vejr - dog ikke med at tage til Nordkap. Der var alle de andre tusinder fra skibet - og vi havde som sagt gæstet pynten før. Vi tog i stedet på en tre timers busudflugt på øen - flot vist rundt af en meget kyndig italiensk mandlig guide, der havde slået sig ned på disse kanter. Det er virkelig guf for øjet at se på de flotte landskaber. Hver gang man drejer rundt om et hjørne, er der nye perspektiver. Også ud over det flotte Ishav ( eller Polarhavet, som det også hedder ). Vi gjorde holdt i et par små, maleriske landsbyer på kysten - Sarnes og Kamøyvær. Og vi mødte sandelig også 9 meget venlige og nysgerrige rensdyr. Vi fik fortalt, at øen ofte er lukket af sne om vinteren. Så kører en kommunal sneplov rundt et par gange om ugen. Folk følger efter både ud og hjem, efter at de har gjort deres indkøb i Honningsvåg, hvor man kan få næsten alt, hvad det nordnorske hjerte kan begære.
Et par ord om Nordkap - eller Nordkapp, som nordmændene staver det. Det er i folks bevidsthed det allernordligste punkt i fastlands-Europa. Det er rent faktisk ikke rigtigt. Lidt vest for Nordkap-klippen ligger et punkt, der er 1.500 meter nordligere. Men det er altså lykkedes trolden i Nordkap-klippen at sælge sit flotte bo som det nordligste punkt. Og det sker der vel i grunden ingen skade ved! Klippen er i hvert fald flot. I 1992 kom vi der den allerførste dag, hvor stedet var åbent det år. Vi var der ved midnatstide og spiste midnats-middag på restauranten. Det eneste problem var, at vi hele tiden måtte slås med tjeneren. Han ville nemlig trække de tykke gardiner for vinduerne. Det ville vi ved gud ikke. Vi ville nyde vor mad i midnatssolens skær. Og sådan blev det!! Og da vi kom ud til vor bil ved 2-tiden ( om natten altså ), sad der et jazzorkester fra Vejle bag ved dets bus og spillede herlig klassisk jazz! Vi vidste, at så heldige kunne vi ikke være denne gang, så vi tog i stedet på vor fotosafari som beskrevet !
Inde i Honningsvåg vovede vi os ind på det lokale museum, fordi vi havde hørt om dets udstilling om området under 2. verdenskrig. Det var bl.a. her, at tyskerne på deres tilbagetog i 1944 fra Nordkalotten brugte den brændte jords taktik. Befolkningen blev i hast tvangsdeporteret - de fleste til Tromsø. Og så blev alle bygninger systematisk jævnet med jorden. Det var der en lille fin udstilling om. De tyske gæster på museet var lidt ekstra tavse :-(
Efter nogen higen og søgen lykkedes det os også at finde et hyggeligt vandhul. "Corner" hed det. Og her fik et par dejlige polarøl med navnet Mack hurtigt ben at gå på!
Her er et billede fra vor udflugt:
Comments
Post a Comment