SVALBARD-KRYDSTOGT 2018

Fra isbjørnenes og slædehundenes Svalbard er vi nu kommet til HONNINGSVÅG.  Det er den allernordligste kommune i Europa.  Den ligger på øen Magerøy, hvor bl.a. Nordkap ligger. For at få lidt begreb om, hvor stedet ligger i forhold til andre kendte steder, kan jeg fortælle, at byen ligger på bredde med Ilulissat ( Jakobshavn ) i Diskobugten i Vestgrønland.  Og den deler længdegrad med bl.a. Bucharest i Rumænien og Istanbul i Tyrkiet.  Man regner ikke med, at den ligger så langt mod øst. Men det gør det altså, indtil nogen måske flytter den :-) Honningsvåg er en lille fiskerby med ca. 2.700 indbyggere.  Men de får ikke lov til at have det hele i fred og ro for sig selv.  Omkring 200.000 turister kommer til byen og øen hvert år.  På selve Nordkap er det markeret, at den svensk-norske konge Oscar II var der i 1873, og Tysklands kejser Wilhelm II kom på visit i 1891.  Vi var der selv i  starten af juni 1992. Dengang skulle vi sejle over til øen fra fastlandet. Nu er der en tunnel.  Men vi

Vi er nu sejlet knap 1000 km mod nord-nordvest fra Tromsø.  Turen gennem Ishavet har været aldeles rolig og behagelig. Vi var endda en del gange på vor polar-kølige balkon for at se på midnatssolen og på hvalerne. Den første var der til fulde - de andre gemte sig i deres enorme "badekar".  Skibe var der ikke nogen af.  Derimod blev vi hele vejen fulgt af måge-lignende fugle, der var mere interesserede i små fisk i havoverfladen end i os. Vi blev fortalt, at disse fugle lever 60-70 % af deres tid i luften. Og så var vi der pludselig. Vort togts nordligste mål:  SVALBARD . Det betyder: den kolde kyst. Der er dog stadig ca. 1.300 km til Nordpolen!  Det er ikke én, men ca. 400 øer. En af de største hedder Spitzbergen, fordi den har nogle meget spidse bjerge. Hele området er 50% større end Danmark.   Svalbard blev opdaget i 1600-tallet af den hollandske opdagelsesrejsende Willem Barents. Men lur mig, om ikke vikingerne også har kigget forbi for godt tusind år siden.  Øerne var i

Nej, nej - vi er hverken faldet overbord eller blevet ædt af en hval !  Vi nyder vort togt så meget hver dag, at vi helt glemmer at berette om det.  Og det kan jo ikke blive ved med at gå ! I går mødte vi et par andre danskere, der er med på turen. Deres allerførste krydstogt.  De var forbavsede over, at der er så meget vand på denne tur. Det forbavser til gengæld os.  Hvordan skulle vi ellers kunne sejle helt op til Svalbard, hvis der ikke var vand.  Men for os, der har krydset både Atlanten og Stillehavet og sejlet en god del på Sydhavet, er denne tur nærmest en sviptur til søs.  En herlig sviptur. Vi synes dog, der bliver lidt overbefolket indendøre, når vejrguderne jager alle ind.  Men med lidt god vilje og lidt puffen til højre og venstre går det godt alligevel.  I dag - onsdag - gynger "færgen" ganske godt, fordi ham vestenvinden har gang i blæsebælgen.  Det har til gengæld den fordel, at hvis man er løbet ind i lidt stærke livsforlængere på et af skibets vandhuller,

Mens vi sejler lystigt rundt heroppe i Ishavet, er der måske mange af jer fodboldinteresserede, der tænker på, om ikke vi er ved at få abstinenssymptomer, fordi vi ikke kan følge med. Bare rolig. Vi kan skam følge med. Hele tiden. Og i alle kampe.   Vi ser dem faktisk bedre end de fleste tilskuere ved kampene. Hvordan hænger det sammen?  Jo, se - vort gode krydstogtselskab MSC har arrangeret, at vi kan se alle kampene på en storskærm oven over swimming-poolen.  Heldigvis behøver vi ikke være i poolen for at kigge med!  Vi kan sidde mageligt på indtil flere barer og kigge med.   Ved de "store" kampe kan det dog være svært at få plads.  Men da vi mest er interesseret i at se, hvordan de rød-hvide klarer sig, kan jeg fortælle, at det er nemt at få plads i baren til deres kampe. I hvert fald indtil nu :-) Når jeg sidder og titter med, kan jeg ikke lade være med at tænke på, da jeg allerførste gang så en fodboldkamp, der var satellit-transmitteret.  Det var da Danmark spill

I mit tidligere indlæg her i Dagbogen nævnte jeg kort, at Danmark i 1814 måtte afstå Norge til Sverige.  Som alle ultrakorte beskrivelser er virkeligheden altid mere kompliceret, end nogle få ord kan give udtryk for. Min gode norske ven Lars Roede i Oslo sendte mig en mail med en mere detaljeret beskrivelse af begivenhederne i 1814.  Den er så god og oplysende, at jeg med hans tilladelse bringer den videre her.  Det har i hvert fald de historisk interesserede iblandt os glæde af at læse: Lars Roede, Oslo - om begivenhederne i 1814 Tapet av Danmark var smertefullt for oss her nord. Men din historiefremstilling må korrigeres på et viktig punkt: « Vi måtte aflevere Norge til Sverige ». Hvem var «vi»? Danmark –Norge var den meste eneveldige stat i Europa. Og det var Kongen som avleverte sitt kongerike Norge, uten å spørre sine undersåtter – hverken i Danmark eller Norge. Men den dyktige danske diplomat Bourke fikk forandret Kiel-traktaten dithen at Norge  ikke  ble avstått til Sv

Heroppe i det høje, klare nord er det både til lands og til vands, at vi må bøje os i taknemlighed og fryd over den betagende natur.  Den er her i rigelige mængder.  Og man bliver aldrig træt af at nyde den.  Og takket være midnatssolen kan vi nyde den hele døgnet! Her er det syn, vi havde fra vort skibs agterdæk i aftes: Vi havde i går en god snak med en af de indfødte - en pensioneret sømand. Han startede med at være meget forbavset over, at vi forstod norsk.  Og selv om han selv i sit liv havde sejlet de syv have tyndt, var han meget benovet over vor flotte tur. Han havde været mange gange på Svalbard og sagde, at deroppe skulle vi suge alle de fantastiske indtryk til os i så store mængder som muligt.  Om sneen på fjeldene omkring Tromsø fortalte han, at det er sent på året, at der er så meget sne.  Men der havde været ekstra koldt i vinter - derfor var sneen kommet i tykke mængder.  Det ville snart forsvinde altsammen.  Vi er glade for, at vi er her, inden den vinker farvel