NORGE EROBRET !
Så er Norge (igen) erobret ! Og vi er (igen) betagne ! Vi har nu befundet os i det lange lands vand- og landområde i snart fire døgn. Og det har vi det rigtig godt med. Vejret har været fantastisk hele tiden - havet stille som et gadekær, solen i sit allerbedste es og vinden aldeles venlig og behagelig. Det var en sand gudestund i aftes til midnat at sidde på vor balkon og stornyde det flotte skue ud over Atlanten, mens solen og enkelte hvide lammeskyer tog sig en hyggelig svingom på midnatshimlen.
Ålesund var vort første stop. Alene indsejlingen var betagende smuk med en mild morgenbrise og små nysgerrige både, der ligesom dansede på vandet omkring os. Inde på land var livet ved at tage fart. Da vi kom ind i centrum af byen, kom jeg til at tænke på, at jeg var her for 35 år siden. Det var i embeds medfør. Jeg var med daværende EU-kommissær Poul Dalsager på officielt besøg i staden. Han var bl.a. ansvarlig for fiskeri og dermed for EUs samarbejde med Norge om dette store erhverv. Vi havde et hyggeligt besøg, hvor jeg kun husker to problemer: kommissæren ville gerne have sin sædvanlige morgenbajer. Men det var i hvert fald dengang forbudt om morgenen i Norge. Men da Dalsagers insisteren og vel også tørst var så stor, som den var, lykkedes det den ledsagende norske embedsmand fra Utenriksdepartementet at fremtrylle en norsk Frydenlund øl, hvis vi bare lovede at indtage den bagerst i den mørkeste del af hotellets restaurant! Det andet problem var, at der efter min smag blev serveret for mange fisk til måltiderne :-)
Nå, tilbage til nutiden. Ålesund er en aldeles flot og særegen by. Hele centrum er fyldt med Art Nouveau ( på dansk: Skønvirke ) huse. Hvorfor det? Fordi byen blev ramt af en voldsom ildebrand i januar 1904. Alle de gamle træhuse i centrum brændte ned. Der boede dengang ca. 13.000 mennesker i byen, og mange af dem blev pludselig hjemløse. En sand katastrofe. Det medførte en meget stor hjælp både fra hele Norge, men også fra hele Europa. Også Kaiser Wilhelm i Tyskland sendte økonomisk støtte til genopbygningen. Han holdt mange af sine ferier netop i Vestnorge og holdt meget af landet. Derfor er det heller ikke underligt, at en af byens hovedgader den dag i dag hedder: Kaiser Wilhelms Gate. Og genopbygningen skete netop i de år, hvor Art Nouveau stilen var fremherskende i arkitekturen. Flot at se på. Og byen er også med rette meget stolt af denne perle.
I dag har Ålesund 52.000 indbyggere. Den er naturligvis meget præget af havnen og de meget smukke omgivelser. Grundlæggerne af byen har tænkt sig godt om ved at placere byen inden for øer og halvøer, så Atlanterhavet ikke kan ruske alt for meget i den, når det er i oprør. Og nutidens planlæggere har også tænkt sig godt om ved at lave en del overdækkede indkøbs- og restaurantscentre. Vi nåede at besøge tre af dem. De må være rare at have, når vinterstormene raser udenfor.
Turen videre nordpå langs kysten op til Tromsø var også en stor oplevelse. En aften, en nat, en dag og en nat. Det tog det at tilbagelægge de knap 1.500 km. Det meste af vejen kunne vi nyde synet at de norske fjelde i mange størrelser og udformninger på styrbords side. På den sidste del af turen var det Lofoten, vi beså. Og hvad laver man sådan en dag til søs på dette mega-store skib? Ja, nogen tid går naturligt nok med at indtage de glimrende måltider. De kommer i dagens løb som en perlerække på en snor. Der er faktisk kun 4 timer midt på natten, hvor der ikke serveres drinks og mad i forskellige former et eller andet sted på skibet. Heldigvis er der ikke spisetvang. Det er nu heller ikke nødvendigt :-) Kort fortalt: vi er aldeles imponeret over kvaliteten af mad og drikke. Da dette er et italiensk skib, er den naturligt nok meget italiensk præget. Men det synes vi i hvert fald ikke er nogen ulempe, tværtimod!
Så går tiden med at læse og hygge. Men at nyde den flotte udsigt hvad enten man kigger op, ud eller ned. Der er nam-nam for øjet i alle retninger. I går benyttede vi os også af "vandrestien", som skibet har indrettet på 16. dæk. Afmærket med vi gående til højre og løberne til venstre. Stien er på 330 meter ialt, så når man som os tager 10 ture i rap, ja så har man tilbagelagt 3,3 km. Ganske vist viste min Endomondo-måler på min smartphone, at vi havde tilbagelagt 28,3 km! Efter et splitsekunds benovelse af os selv kom vi til at tænke på, at vor "sti" jo havde bevæget sig fremad ( sammen med vort skib ) i den periode, vi havde travet afsted. Så skibets fart får man med oven i købet, når man vandrer på denne skibs-sti - ja, man må vel kalde den en hel "trylle-sti". Jeg fik i hvert fald mange undrende/beundrende/hov-hov/fy-fy/skamme-sig bemærkninger tilbage på min Facebook side, hvor man kan følge med i mine aktiviteter som daglig vandringsmand!
Ja, og så er der naturligvis også vore cyber-aktiviteter i dagens løb. På et så hypermoderne skib som dette er internettet naturligvis nærmest indbygget. Uden gode ord, men mod betaling kan man fortsætte med at kommunikere med den ganske verden, mens man sejler afsted. Så vi har både vore elektroniske aviser, vore nye elektroniske bøger, vore hjemmesider, vore blogs, inkl. denne Dagbog, til rådighed døgnet rundt, hvis vi vil. Det vil vi nu ikke. Men det betød f.eks., at vi forleden dag kunne deltage aktivt i glæden over vort barnebarn Anna Maria helt ude i Perth i Australien. Og hvad var anledningen? Det var, at denne 12-årige unge dame - der kan siges at være britisk-australsk-dansk (har lige fået dansk pas)-græsk - havde fået 100 % rigtigt i sin nyeste prøve i et af sine yndlingsfag. Og hvad er det? Fransk! Liselotte følte sig lidt ekstra stolt, da hun på Anna Marias opfordring har været lidt fjerndistancelærer via Skype i det galliske sprog. Så Anna Maria var dermed anledning til, at vi kom til at løbe ind i en ekstra fejrings-drink den aften.
Nå, jeg må løbe. Skipper siger, vi lægger fra land nu på vort næste togt - de knap 1.000 km her fra Tromsø næsten nordpå op til Svalbard. Og det bliver jeg nødt til at overvåge for at se, at alt går rigtigt til! Men jeg skal nok vende tilbage til vor dejlige dag her i Nordnorges perle, Tromsø!
Ålesund var vort første stop. Alene indsejlingen var betagende smuk med en mild morgenbrise og små nysgerrige både, der ligesom dansede på vandet omkring os. Inde på land var livet ved at tage fart. Da vi kom ind i centrum af byen, kom jeg til at tænke på, at jeg var her for 35 år siden. Det var i embeds medfør. Jeg var med daværende EU-kommissær Poul Dalsager på officielt besøg i staden. Han var bl.a. ansvarlig for fiskeri og dermed for EUs samarbejde med Norge om dette store erhverv. Vi havde et hyggeligt besøg, hvor jeg kun husker to problemer: kommissæren ville gerne have sin sædvanlige morgenbajer. Men det var i hvert fald dengang forbudt om morgenen i Norge. Men da Dalsagers insisteren og vel også tørst var så stor, som den var, lykkedes det den ledsagende norske embedsmand fra Utenriksdepartementet at fremtrylle en norsk Frydenlund øl, hvis vi bare lovede at indtage den bagerst i den mørkeste del af hotellets restaurant! Det andet problem var, at der efter min smag blev serveret for mange fisk til måltiderne :-)
Nå, tilbage til nutiden. Ålesund er en aldeles flot og særegen by. Hele centrum er fyldt med Art Nouveau ( på dansk: Skønvirke ) huse. Hvorfor det? Fordi byen blev ramt af en voldsom ildebrand i januar 1904. Alle de gamle træhuse i centrum brændte ned. Der boede dengang ca. 13.000 mennesker i byen, og mange af dem blev pludselig hjemløse. En sand katastrofe. Det medførte en meget stor hjælp både fra hele Norge, men også fra hele Europa. Også Kaiser Wilhelm i Tyskland sendte økonomisk støtte til genopbygningen. Han holdt mange af sine ferier netop i Vestnorge og holdt meget af landet. Derfor er det heller ikke underligt, at en af byens hovedgader den dag i dag hedder: Kaiser Wilhelms Gate. Og genopbygningen skete netop i de år, hvor Art Nouveau stilen var fremherskende i arkitekturen. Flot at se på. Og byen er også med rette meget stolt af denne perle.
I dag har Ålesund 52.000 indbyggere. Den er naturligvis meget præget af havnen og de meget smukke omgivelser. Grundlæggerne af byen har tænkt sig godt om ved at placere byen inden for øer og halvøer, så Atlanterhavet ikke kan ruske alt for meget i den, når det er i oprør. Og nutidens planlæggere har også tænkt sig godt om ved at lave en del overdækkede indkøbs- og restaurantscentre. Vi nåede at besøge tre af dem. De må være rare at have, når vinterstormene raser udenfor.
Turen videre nordpå langs kysten op til Tromsø var også en stor oplevelse. En aften, en nat, en dag og en nat. Det tog det at tilbagelægge de knap 1.500 km. Det meste af vejen kunne vi nyde synet at de norske fjelde i mange størrelser og udformninger på styrbords side. På den sidste del af turen var det Lofoten, vi beså. Og hvad laver man sådan en dag til søs på dette mega-store skib? Ja, nogen tid går naturligt nok med at indtage de glimrende måltider. De kommer i dagens løb som en perlerække på en snor. Der er faktisk kun 4 timer midt på natten, hvor der ikke serveres drinks og mad i forskellige former et eller andet sted på skibet. Heldigvis er der ikke spisetvang. Det er nu heller ikke nødvendigt :-) Kort fortalt: vi er aldeles imponeret over kvaliteten af mad og drikke. Da dette er et italiensk skib, er den naturligt nok meget italiensk præget. Men det synes vi i hvert fald ikke er nogen ulempe, tværtimod!
Så går tiden med at læse og hygge. Men at nyde den flotte udsigt hvad enten man kigger op, ud eller ned. Der er nam-nam for øjet i alle retninger. I går benyttede vi os også af "vandrestien", som skibet har indrettet på 16. dæk. Afmærket med vi gående til højre og løberne til venstre. Stien er på 330 meter ialt, så når man som os tager 10 ture i rap, ja så har man tilbagelagt 3,3 km. Ganske vist viste min Endomondo-måler på min smartphone, at vi havde tilbagelagt 28,3 km! Efter et splitsekunds benovelse af os selv kom vi til at tænke på, at vor "sti" jo havde bevæget sig fremad ( sammen med vort skib ) i den periode, vi havde travet afsted. Så skibets fart får man med oven i købet, når man vandrer på denne skibs-sti - ja, man må vel kalde den en hel "trylle-sti". Jeg fik i hvert fald mange undrende/beundrende/hov-hov/fy-fy/skamme-sig bemærkninger tilbage på min Facebook side, hvor man kan følge med i mine aktiviteter som daglig vandringsmand!
Ja, og så er der naturligvis også vore cyber-aktiviteter i dagens løb. På et så hypermoderne skib som dette er internettet naturligvis nærmest indbygget. Uden gode ord, men mod betaling kan man fortsætte med at kommunikere med den ganske verden, mens man sejler afsted. Så vi har både vore elektroniske aviser, vore nye elektroniske bøger, vore hjemmesider, vore blogs, inkl. denne Dagbog, til rådighed døgnet rundt, hvis vi vil. Det vil vi nu ikke. Men det betød f.eks., at vi forleden dag kunne deltage aktivt i glæden over vort barnebarn Anna Maria helt ude i Perth i Australien. Og hvad var anledningen? Det var, at denne 12-årige unge dame - der kan siges at være britisk-australsk-dansk (har lige fået dansk pas)-græsk - havde fået 100 % rigtigt i sin nyeste prøve i et af sine yndlingsfag. Og hvad er det? Fransk! Liselotte følte sig lidt ekstra stolt, da hun på Anna Marias opfordring har været lidt fjerndistancelærer via Skype i det galliske sprog. Så Anna Maria var dermed anledning til, at vi kom til at løbe ind i en ekstra fejrings-drink den aften.
Nå, jeg må løbe. Skipper siger, vi lægger fra land nu på vort næste togt - de knap 1.000 km her fra Tromsø næsten nordpå op til Svalbard. Og det bliver jeg nødt til at overvåge for at se, at alt går rigtigt til! Men jeg skal nok vende tilbage til vor dejlige dag her i Nordnorges perle, Tromsø!
Comments
Post a Comment