FODBOLD I ISHAVET

Mens vi sejler lystigt rundt heroppe i Ishavet, er der måske mange af jer fodboldinteresserede, der tænker på, om ikke vi er ved at få abstinenssymptomer, fordi vi ikke kan følge med.

Bare rolig. Vi kan skam følge med. Hele tiden. Og i alle kampe.   Vi ser dem faktisk bedre end de fleste tilskuere ved kampene.

Hvordan hænger det sammen?  Jo, se - vort gode krydstogtselskab MSC har arrangeret, at vi kan se alle kampene på en storskærm oven over swimming-poolen.  Heldigvis behøver vi ikke være i poolen for at kigge med!  Vi kan sidde mageligt på indtil flere barer og kigge med.   Ved de "store" kampe kan det dog være svært at få plads.  Men da vi mest er interesseret i at se, hvordan de rød-hvide klarer sig, kan jeg fortælle, at det er nemt at få plads i baren til deres kampe. I hvert fald indtil nu :-)

Når jeg sidder og titter med, kan jeg ikke lade være med at tænke på, da jeg allerførste gang så en fodboldkamp, der var satellit-transmitteret.  Det var da Danmark spillede mod Uruguay i VM i 1986.  Jeg sad på Hotel Holt i Reykjavik og så kampen på ... italiensk fjernsyn. Og kampen fandt sted i Mexico!   Det gav en særlig hyggelig global følelse.  Og det hjalp på denne følelse, at Danmark - som alle husker ? - vandt 6-1.   Mon landsholdet kan give os en lignende oplevelse denne gang ??!!


Comments

Popular posts from this blog

OM NORGES OG DANMARKS ADSKILLELSE I 1814

BESØG I DET ALLERFLOTTESTE AF NORGE