FANTASTISK NATUR BJERGTAGER OS !
Heroppe i det høje, klare nord er det både til lands og til vands, at vi må bøje os i taknemlighed og fryd over den betagende natur. Den er her i rigelige mængder. Og man bliver aldrig træt af at nyde den. Og takket være midnatssolen kan vi nyde den hele døgnet!
Her er det syn, vi havde fra vort skibs agterdæk i aftes:
Vi havde i går en god snak med en af de indfødte - en pensioneret sømand. Han startede med at være meget forbavset over, at vi forstod norsk. Og selv om han selv i sit liv havde sejlet de syv have tyndt, var han meget benovet over vor flotte tur. Han havde været mange gange på Svalbard og sagde, at deroppe skulle vi suge alle de fantastiske indtryk til os i så store mængder som muligt. Om sneen på fjeldene omkring Tromsø fortalte han, at det er sent på året, at der er så meget sne. Men der havde været ekstra koldt i vinter - derfor var sneen kommet i tykke mængder. Det ville snart forsvinde altsammen. Vi er glade for, at vi er her, inden den vinker farvel. Fjelde med sne på er nu engang endnu flottere end fjelde uden sne.
Vor sømand fortalte også, at der er endnu flere turister i byen om vinteren end om sommeren. Hvorfor? Ikke for at stå på ski. Men for at se det berømte Nordlys. Folk kommer fra hele verden for at opleve det. Det er her måske også nu. Men på grund af sollyset døgnet rundt kan vi ikke se det.
Og så er det tredje naturfænomen på disse kanter, at havet aldrig fryser til is. Det sørger den lune Golfstrøm for. Der var hele 15 grader, da vi var i Tromsø i går. Det kan Golfstrømmen nu ikke tage hele æren for. Men vandet heroppe, altså havvandet, bliver aldrig "helt stift", som Disneys Bambi sagde til sin mor, da den på grund af isen ikke kunne stå på benene.
Der er masser af hvaler heroppe. Vi tror, vi så et par rygfinner af hvaler i dag. Men vi har en rigtig én eller flere til gode. En af skibets tjenere fortalte os, at de i sidste uge oplevede en hel flok på ca. 200 delfiner komme meget tæt på skibet. De er allesammen meget nysgerrige og vil lige se, hvad vi er for en størrelse. Og så bliver de naturligvis også lokket til af al den mad, skibet lukker ud til dem. Det er nemlig sådan, at al den mad, vi ikke spiser, bliver malet og lukket ud i havet. Fødekæden skal fodres.
Når vi bevæger os rundt i denne vidunderverden, kan vi naturligvis ikke lade være med at tænke på, at alt dette var Danmark i mange hundrede år. Det var dengang vort land hed Danmark-Norge. Det satte Sjette Frederik ( kong Frederik d. 6. ) godt og grundigt overstyr ved at holde med Napoleon i krigen. Vi måtte aflevere Norge til Sverige. Det skete i 1814. På det tidspunkt havde Danmark og Norge hørt sammen i ca. 400 år. Mange nordmænd kalder den periode for "400-års natten"! Vi har gode norske venner, der siger det på en anden måde: "I 1814 tabte vi Danmark." Hvordan man end ser på det, så fik Norge ved samme lejlighed sin frie forfatning, Eidsvoll-grunnloven. Det var 35 år før Danmark afskaffede enevælden og fik en fri forfatning! Men de gode forbindelser til Danmark fortsatte. Og da landet blev helt selvstændigt i 1905, var det en dansk prins, prins Carl, bror til Christian d. 10., der blev norsk konge under navnet Haakon d. 7.
Og så en lille historisk krølle mere til fortællingen, mens vi er heroppe: I en stor del af danske-tiden var Finnmarken i Nord-Norge Danmarks Sibirien. Det var herop, vi sendte særlige forbrydere, som vi mente trængte til en alvorlig straf langt borte hjemmefra. Rusland havde Sibirien. Frankrig havde en fange-ø ovre ved Sydamerika. Og vi havde Finnmarken. Jeg tror nu nok, at en straf heroppe var den mindst hårde af de tre.
I næste afsnit fortæller vi bl.a. om vor dejlige dag i Tromsø.
Her er det syn, vi havde fra vort skibs agterdæk i aftes:
Vi havde i går en god snak med en af de indfødte - en pensioneret sømand. Han startede med at være meget forbavset over, at vi forstod norsk. Og selv om han selv i sit liv havde sejlet de syv have tyndt, var han meget benovet over vor flotte tur. Han havde været mange gange på Svalbard og sagde, at deroppe skulle vi suge alle de fantastiske indtryk til os i så store mængder som muligt. Om sneen på fjeldene omkring Tromsø fortalte han, at det er sent på året, at der er så meget sne. Men der havde været ekstra koldt i vinter - derfor var sneen kommet i tykke mængder. Det ville snart forsvinde altsammen. Vi er glade for, at vi er her, inden den vinker farvel. Fjelde med sne på er nu engang endnu flottere end fjelde uden sne.
Vor sømand fortalte også, at der er endnu flere turister i byen om vinteren end om sommeren. Hvorfor? Ikke for at stå på ski. Men for at se det berømte Nordlys. Folk kommer fra hele verden for at opleve det. Det er her måske også nu. Men på grund af sollyset døgnet rundt kan vi ikke se det.
Og så er det tredje naturfænomen på disse kanter, at havet aldrig fryser til is. Det sørger den lune Golfstrøm for. Der var hele 15 grader, da vi var i Tromsø i går. Det kan Golfstrømmen nu ikke tage hele æren for. Men vandet heroppe, altså havvandet, bliver aldrig "helt stift", som Disneys Bambi sagde til sin mor, da den på grund af isen ikke kunne stå på benene.
Der er masser af hvaler heroppe. Vi tror, vi så et par rygfinner af hvaler i dag. Men vi har en rigtig én eller flere til gode. En af skibets tjenere fortalte os, at de i sidste uge oplevede en hel flok på ca. 200 delfiner komme meget tæt på skibet. De er allesammen meget nysgerrige og vil lige se, hvad vi er for en størrelse. Og så bliver de naturligvis også lokket til af al den mad, skibet lukker ud til dem. Det er nemlig sådan, at al den mad, vi ikke spiser, bliver malet og lukket ud i havet. Fødekæden skal fodres.
Når vi bevæger os rundt i denne vidunderverden, kan vi naturligvis ikke lade være med at tænke på, at alt dette var Danmark i mange hundrede år. Det var dengang vort land hed Danmark-Norge. Det satte Sjette Frederik ( kong Frederik d. 6. ) godt og grundigt overstyr ved at holde med Napoleon i krigen. Vi måtte aflevere Norge til Sverige. Det skete i 1814. På det tidspunkt havde Danmark og Norge hørt sammen i ca. 400 år. Mange nordmænd kalder den periode for "400-års natten"! Vi har gode norske venner, der siger det på en anden måde: "I 1814 tabte vi Danmark." Hvordan man end ser på det, så fik Norge ved samme lejlighed sin frie forfatning, Eidsvoll-grunnloven. Det var 35 år før Danmark afskaffede enevælden og fik en fri forfatning! Men de gode forbindelser til Danmark fortsatte. Og da landet blev helt selvstændigt i 1905, var det en dansk prins, prins Carl, bror til Christian d. 10., der blev norsk konge under navnet Haakon d. 7.
Og så en lille historisk krølle mere til fortællingen, mens vi er heroppe: I en stor del af danske-tiden var Finnmarken i Nord-Norge Danmarks Sibirien. Det var herop, vi sendte særlige forbrydere, som vi mente trængte til en alvorlig straf langt borte hjemmefra. Rusland havde Sibirien. Frankrig havde en fange-ø ovre ved Sydamerika. Og vi havde Finnmarken. Jeg tror nu nok, at en straf heroppe var den mindst hårde af de tre.
I næste afsnit fortæller vi bl.a. om vor dejlige dag i Tromsø.
Comments
Post a Comment